|
Indlæring af Bold
Generelt for indlæring af bold:
Der arbejdes i fast halsbånd (ikke i kvæler) og med en ca. 2.m line, uden håndtag, ringe eller kroge. Der startes altid op med en sok som senere bliver byttet med bold, vulst el.lign.
Vi bruger hundens byttedrift, til at udføre den ønskede handling og kommer senere ind på hvad byttedrift er.
Tag en sok og bevæg den hen over jorden i små ryk så den bliver ”levende”.
Hunden vil her få interesse for den og griber ud efter den. Når hunden har sokken i munden slipper du. Herefter vælger du punkt 1 eller punkt 2
1. Hvorefter du straks tager fat igen og slipper. Gentag dette 8-10 gange. Det er her meget vigtigt at du ikke hiver sokken ud af munden på hunden.
2. Eller du kan tage fat i linen og lade hunden bære sokken imens i går ved siden af hinanden. Her roses hunden, når den bærer sokken. Når hunden har båret sokken og har det fint med det tager du forsigtigt fat i sokken og giver slip igen. Gentag dette 8-10 gange. Det er også her meget vigtigt at du ikke hiver sokken ud af munden på hunden.
3. På dette tidspunkt af indlæringen afsluttes legen ved at tage fat i halsbåndet, løfte hunden en anelse og vente til den slipper selvstændigt. Først når sokken falder ud af munden gives kommandoen slip.
4. Nu gentages øvelsen fra start 2-3 gange mere, eller det kan være slut for denne gang og sokken kommes i lommen.
HUSK. Det er vigtigt at hunden vinder 9 ud af 10 gange. Slip og tag fat er med meget korte intervaller (Hunden vinder ved at du slipper)
Efter nogle gange begynder du at bevæge dig lige baglæns væk fra hunden imens den har sokken. Når hunden kommer ind til dig gentages fra punkt 1.
Følger hunden ikke med dig i lige linie imod dig gives små nyk (ikke træk) i linen så du igen kan få fat i sokken.
Du vil nu opleve at hunden kan blive ved i længere og længere tid. Men det er vigtigt at stoppe inden hunden bliver mentalt træt.
Sokken kan senere skiftes ud med andre ting, vulst, bold, ring eller lign.
|
|
|